Sikkerhedssele til hunden Vi kender det helt sikkert alle sammen. Vi skal have vores hund med i bilen. Der står en del rygter rundt omkring på diverse medier at hunde lovpligtigt skal være spændt fast under kørsel. Det stemmer ikke. En hund er at betragte som gods og må i princippet være fri eller løs i bilen. Den må dog ikke tage førerens udsyn under kørsel. Når det er sagt, så kan ingen være i tvivl om, at en hund bør være sikret lige så vel som os selv.
Det er optimalt at anvende et auto hundebur i sin bil, men man kan være i den situation, at bilen ikke har plads til et autobur eller man har en lånebil. Her kommer denne smarte sikkerhedsselestrop ind i billedet. Du får en line du let kan have med dig. Den ene ende sættes i bilens adapter for sikkerhedsselen, og den anden ende har en karabinhage, som du sætter fast i hundens hundesele.
Den kan justeres mellem 51-66 cm.
Denne sikkerhedssele er designet med zero shock teknologi, som er en avanceret stødabsorberende komponent, der letter trykket for hunden ved hårde opbremsninger. Den sikrer at din hund forbliver i én position.
Sikkerhedsstroppen er universal og virker derfor til alle sikkerhedsseler UNDTAGEN Volvo og F-Trucks fra Ford.
Du kan bruge denne til mellem og store hunde. En hund skal jo kunne sidde op på sædet og helst ikke kunne falde ned på gulvet foran sædet.